Kondenstørretumbler – Find en testvinder på tilbud
Står du og mangler en ny tørretumbler? Men ved du ikke, hvilken slags du skal vælge? Så kunne en kondenstørretumbler være en mulighed. I dette indlæg kan du få svar på, hvad en kondenstørretumbler er, hvordan den fungerer, om den er noget for dig, og hvordan du finder den bedste.
I dag har vi to forskellige slags tørretumblere at vælge imellem. Den ene er tørretumbleren med aftræk, som er at finde i næsten alle husstande. At tørretumbleren har aftræk betyder, at der er adgang fra tørretumbleren og udtil, som gør, at den fugtige luft kan ledes direkte ud i det fri.
Dette er den billigste løsning og derfor også den, som langt de fleste vælger, men der kan være andre årsager til at vælge kondenstørretumbleren i stedet. Især for dem, der bor i lejlighed, kan det være en stor fordel at finde den bedste kondenstørretumbler, da det ikke er alle lejligheder, hvor der er mulighed for at kunne lave hul i væggen i forbindelse med aftræk-modellen – f.eks. hvis det ikke er tilladt, fordi det er en lejelejlighed.
Derfor kan man alligevel godt have lyst til at tørre sit tøj privat i stedet for i en fælles vaskekælder, som mange lejlighedskomplekser har. Lige præcis i de tilfælde er kondenstørretumbleren perfekt, fordi den ikke leder luften ud i det fri, men nedkøler i stedet den varme, fugtige luft til kondensvand, som bliver ledt ned i en lille beholder, der let kan tømmes. En andel af den varme luft bliver ledt direkte ud i det rum, som tørretumbleren står i, hvorved man også kan spare lidt på varmeregningen.
Hvad med fugt fra kondenstørretumbleren, når luften bliver ledt ud i rummet?
Der vil altid være fugt i den andel af luften, som slippes ud i rummet fra kondenstørretumbleren, og selvom tørretumbleren vil fungere fint de fleste steder i lejligheden/huset (sålænge rummet ikke er for småt), så er det mest hensigtmæssigt at have den i rum, hvor der allerede er lidt fugtigt, som f.eks. køkken eller badeværelse, hvis der er plads.
Nem installation – men hvad med placeringen?
Hvorfor skal man overveje placeringen af kondenstørretumbleren? Den vigtigste tommelfingerregel i forbindelse med installation og brug af kondenstørretumblere er, at man skal sørge for at placere maskinen et sted, hvor den har rigeligt med plads.
Tørretumbleren kan have svært ved at nedkøle luften, hvis temperaturen i rummet overstiger 35 grader, hvilket der naturligvis er større risiko for, hvis rummet er småt. Til trods for det kan du placere tørretumbleren overalt i din bolig i og med, at du ikke behøver at skulle tænke på, at der skal være et aftræk.
Burde jeg vælge en kondenstørretumbler?
Fordele og ulemper ved kondenstørretumbleren
Fordele
Kondens-modellen behøver ikke et aftræk til det fri og er derfor fordelagtigt i lejligheder og steder, hvor der ikke er mulighed for at lede luften ud gennem muren/væggen.
Den er let at installere og kan placeres overalt i huset sålænge rummet ikke er for småt.
Ulemper
Den bruger mere energi end almindelige aftrækstørretumblere.
Af samme grund er den også dyrere i drift.
Find den bedste kondenstørretumbler
Det er nemt at finde mange forskellige kondenstørretumblere på tilbud, da alle de store mærker som Miele, AEG, Electrolux, Siemens, Bosch osv. laver denne tørretumbler-model. I forbindelse med en omfattende “kondenstørretumbler bedst i test” undersøgelse som forbrugerbladet Tænk har lavet, blev AEG-modellen TN95871 udnævnt til kondenstørretumbler testvinder.
Denne model koster ca. 6.999 kr. Tænk’s undersøgelse omfattede 22 forskellige kondenstørretumblere, hvor den førnævnte AEG-model blev testvinder sammen med Miele T 8827, som sælges for omkring 9.490. Der var dog også en “bedst til prisen”-vinder, som blev Electrolux EDH97961W, som kan købes for omkring 4.899 kr.
De billigste modeller er at finde til omkring 3000 kr. og de dyreste kan komme op over 10.000. kr. De billigste er dog også energimærke C, hvor de dyreste er helt oppe i energiklasse A+++.
Kondenstørretumbler i energiklasse A
Kondenstørretumbler i energiklasse A er helt rigtige for den miljøbevidste bruger, der også har råd til at spæde lidt flere penge til i forbindelse med købet af maskinen og så i stedet spare i det lange løb, hvor de energibesparende maskiner ikke koster ligeså meget i brug.
Kondenstørretumblere på tilbud
I øjeblikket er der mange tilbud at finde inde på WhiteAway.com hvor de har forskellige modeller på udsalg med fri levering.
Generelt kan det være en fordel at købe maskinen hos en af de mange online shops, da de ofte sælges billigere og med fri levering. Derudover kan du helt simpelt sammenligne priserne på de forskellige online shops tilbud på f.eks. pricerunner eller søgesteder magen til.
På WhiteAway.com’s hjemmeside har de desuden også både AEG, Miele og Electrolux modeller på udsalg lige i øjeblikket, så det er nemt at anskaffe sig en kondenstørretumbler billigt, hvis du allerede har konkluderet ud fra ovenstående “fordele og ulemper”, at du skal have dig sådan en slags tørretumbler.
Links til gode steder at købe ny eller brugt kondenstørretumblere
Nye kondenstørretumblere
WhiteAway.com
Skousen.dk
hvidevarer.bilka.dk
Lavpriskoekken.dk
De3bedste.dk
Brugte kondenstørretumblere
Guloggratis.dk
DBA.dk